Senest opdateret: 19. april 2014

.

Dukker, Før & Efter -1

.

Her vil jeg (for sjov) vise før og efter-billeder af nogle af mine dukker og give en lille beskrivelse af det gjorte. Nogle har dog blot fået en rengøring og andre er endnu ikke færdige. Det skal lige tilføjes, at jeg på ingen måde er ekspert i at renovere dukker. Jeg har stadig meget at lære, men jeg prøver! :) Klik på billederne for at se dem i større udgaver.

 

Se også: Dukker, Før & Efter -2

 


Beskidte sindy

Denne Sindy var meget beskidt, da jeg modtog hende, og det eneste hun blev udsat for, var en grundig vask. Hun endte egentlig med at blive ganske sød!

Før

Efter

Beskidt og slidt

Den mørkhårede Sindy købte jeg sammen med ovenstående Sindy, og den var endnu mere beskidt, end den lyshårede model. Ja, faktisk er det de mest beskidt dukker, jeg endnu har købt!! Meget af skidtet lignede nærmest mug, og jeg var virkelig i tvivl om, hvorvidt denne dukke kunne blive ren. Det lykkedes dog ret godt, men jeg sled nærmest en neglebørste og tandbørste op undervejs, i forbindelse med rengøringen!

.

Håret var "krøllet" opad ved ankomsten, og hårvasken afslørede en meget kedelig hanekam!!! Så Sindy endte med at få nyt hår af nylon, i farven sort.

Efter

Før


Grå og kedelig

Sådan kan man bedst betegne denne Sindy, før hun blev ændret. Håret var kedeligt (og formentligt klippet i længden) og gummiet der blev brugt til ansigtet, har med tiden antaget en kedelig, mørkere og lidt grålig farve. Da jeg ikke kan ændre farven på hele hovedet, besluttede jeg mig for at give hende en hårfarve i en meget kraftig farve - for at fjerne blikfanget fra det mørke hoved - og for at gøre hende mere frisk at se på. Hun fik nylonhår i farven "Venom" og fik desuden læberne opmalet i en sart, lyserød farve.

Før

Efter

 

Komplet makeover

Denne Sindy fik jeg gratis med ved en handel :) Oprindelig kom hun med vipper og hår, men da det var slidt, fjernede jeg det, og jeg fik desværre ikke taget et før-billede. Øjnene er blevet opmalede, og nu har hun brune øjne, hvilket ikke ses så tydeligt på billedet. Læberne har fået en mørkere farve. Hun har fået nye øjenvipper (efter min gl. metode med at pålime vipperne.) og nyt hår af nylon. Jeg mener at huske, at farven hedder "Nutmeg." 

Før

Efter


"Fårehårs"-Barbie

Til venstre ses Barbie, som hun så ud, da jeg købte hende for en 20'er på et marked. En sød dukke, men med et uldent hår (og grimt tøj :)) så hun var en oplagt kandidat til en reroot! Til højre ses først Barbie med lyst hår (doneret af en aflagt My Scene-dukke - de har altså noget godt hår!) Jeg var dog ikke helt tilfreds med hende som lyshåret, så jeg gav hende for anden gang nyt hår, og denne gang blev det i sort nylon.

Før

1. reroot

Efter


Endnu en "Bad hair day" 

Denne Sindy kom til mig fra England, og selv om den har et yndigt ansigt, var håret ikke noget at råbe hurra for. Så jeg gik i gang med nål og nylonhår endnu en gang, og hun endte med at få et langt, smukt, lysebrunt hår i farven "Chocolate Pudding." (Det nye hår er ikke helt så mørkt, som det ser ud til at være på efter-billedet.)

Før

Efter


Sød, men slidt

Allerede inden jeg fik denne Barbie hjem, vidste jeg, at den skulle under kærlig behandling, men jeg ville bare have den. Gode ansigtsfarver, men vipperne var næsten ikke-eksisterende og håret var tørt og ødelagt. Frøkenen fik nyt hår af Saran i farven "Sun kissed." For første gang påsatte jeg øjenvipper efter nogenlunde samme princip, som jeg påsætter dukkehår (læs mere på denne side) og resultatet finder jeg yderst tilfredsstillende! Der er brugt sort nylonhår til de nye vipper.

Før

Efter


"Hul i hovedet" 

Overskriften skal tages helt bogstaveligt, da dukken havde et hul i hovedet, som dog var fabriksskabt. Det er en af de Sindy'er, der kom med en udskiftelig "hestehale", men hestehalen havde jeg ikke, og det omkringværende hår var også kortere, end det var fra starten af, så hun skulle have en ny manke. 

 

Jeg startede med at dække hullet i hovedet, og dertil brugte jeg et stykke hovedbund fra en aflagt barbie. Stykket blev syet fast med fiskeline, der har en stor styrke. Derefter skulle hun have nyt hår, og det blev en blanding af farverne "Golden Sand og "Caramel Cream" i nylon, og hun har nu et langt, mellemblondt hår i en gylden tone. Nye øjenvipper fik hun også. 

Før

Efter

Undervejs


Ballerina-Sindy med slidt hår 

Dejlig Sindy, men med et meget slidt hår. Det ses måske ikke så tydeligt på før-billederne, da håret var vådt, da billederne blev taget. Hun endte med at få et langt nylonhår i farven "Buttercreme", der er en platinblond nuance. Det blev nok en anelse for lyst, men resultatet er i hvert fald bedre end det hår, hun havde fra starten af! Det blev også til nye øjenvipper.

Før

Efter


Den grimme ælling 

Det var egentlig ikke fordi, at denne Sindy fejlede det store. Den var bare - mildt sagt - ikke særlig køn, så der skulle ske noget drastisk! Jeg valgte at give hende et nyt, langt hår i farven "Mint Ice" (Saran-hår), og jeg gav hende en sideskilning, frem for den midterskilning, hun oprindeligt havde. Hun fik desuden nye øjenvipper og læberne blev malet i en rød farve. Det nye hår er en anelse grønlig i tonen, hvilket jeg ikke har fået gengivet særligt godt. Jeg er faktisk blevet meget glad for denne Sindy - og nu er hun i hvert fald ingen grim ælling længere!

Før

Efter


Klippet og slidt

Hun ville ellers have været køn, hvis hun ikke havde haft det enormt slidte og kortklippede hår, så hun var den perfekte kandidat til en reroot! Håret var det eneste, jeg lavede om på hende (nå ja, og så fik hun også bedre tøj på :)) -og håret er af typen polypropylene, der i øvrigt ikke er en særlig medgørlig dukkehårstype. Hun er i øvrigt en "hard head"-dukke, så det gav meget ømme fingre i forbindelse med påsætningen af det nye hår!

Før

Efter


En trist ballerina 

Denne Sindy så virkelig noget trist ud, og der var ikke meget ballerina-elegance over hende længere! Hun fik nyt hår af Saran i farven "Mahogany", nye øjenvipper, opmalede øjenbryn og ny læbefarve. Da begge ankler stadig kan holde en perfekt ballerina-posering, endte hun som en ballerina igen  :)

Før

Efter


Frisørens mareridt!  

Præcis som overskriften siger! Håret var helt og aldeles ødelagt, så der var absolut ingen anden udvej, end en reroot! Ansigtsmalingen var dog god, så nyt hår og tøj var alt, hun behøvede :) Det nye hår er af nylon i farven "Pumpkin Spice."

Før

Efter


Lidt slidt   

Håret var en anelse slidt, men ellers var denne Sindy i en god stand, om end hun var lidt kedelig at kigge på. Da jeg i forvejen har en Sindy identisk med denne (bare i en bedre stand!) - skulle der leges lidt med hende her. Da jeg havde noget polypropylene-hår liggende, som jeg skulle have brugt, fik hun hår af dette. Det er vist nok i farven "Caliente."

Før

Efter


Ok, men forandring fryder!   

Her var håret en anelse tørt, men derudover var det en præsentabel Sindy. Hende her har jeg også en identisk (og bedre) dukke af i min samling, så denne Sindy fik også nyt hår - atter polypropylene, her i farven "Glamorous." 

Før

Efter

Slidte Victoria Jane

Så skulle Debenhams svar på Sindy, nemlig Victoria Jane-dukken under kærlig behandling. Der var tape om det ene knæ, som der ses på det første billede. Men selv om benet havde et knæk, viste det sig til, at benet sagtens kunne holde sammen og bøje uden tape omkring. De blegnede læber blev malet op og hun fik nyt hår af saran i farven "Frosted Brownette."

Før

Efter

Slidte Sarah Louise

Endnu en Debenhams-dukke der trængte til en hår-makeover. Hende her minder meget om Victoria Jane-dukken, men Sarah Louise er kun halv så stor! Hun fik ligesom "storesøster" hår af saran i farven "Frosted Brownette." Ansigtsbemalingen var god, så den blev der ikke pillet ved.

Før

Efter

Køn, men katastrofal! 

Det er nok de færreste, der kan finde på at "redde" en Sindy som hende her. Hun er bidt i foden (nej, det var ikke mig! :)), mangler en finger, skulle have nye øjenvipper og hår...Nå ja, og så er hun en "hard head", hvilket vil sige en dukke med et meget hårdt hoved - noget der giver ømme fingre i forbindelse med isætning af hår! Men ansigtet er for kønt til, at jeg ville smide hende ud, så hun blev også fikset op. Det nye hår er af saran i farven "Original Dark Brunette" og det samme hår har jeg brugt til de nye øjenvipper. 

Før

Efter


Fleurs tiltrængte forandring 

Denne dukke havde jeg efterhånden haft i min samling et stykke tid, uden at få gjort noget ved hende, og før-billedet er da også, som hun har set ud, her hos mig. Men så blev det blevet hendes tur til en make over! Hun har fået nyt hår af saran i farven "Mocha", opmalede læber og nye øjenvipper. Vipperne er påsat efter den nemmeste måde, jeg overhovedet kan forestille mig. Det er simpelthen kunstige øjenvipper til mennesker, klippet i den korrekte bredde og længde, og dernæst skubbet ind i de "riller", hvori de gamle vipper sad. Super-hurtigt og nemt! 

 

Før

Efter


Sindy "vathår" 

En meget yndig Sindy, men det vatagtige hår skulle der gøres noget ved. Og ja - tøjet trængte også til af blive skiftet :) Hun fik nyt hår af saran og farven hedder "Malibu Sunrise."

Før

Efter


Den grå dame...

Håret på denne Fleur-dukke var stort, gråt og kruset, og trængte efter min overbevisning til at blive udskiftet. Så hun fik nyt hår af saran (har glemt, hvad farven hedder) og jeg malede derudover også læberne op i en ny farve.

Før

Efter


Sindy Crazy Hair! 

Dette var endnu en af de Sindy'er, der kom med en udskiftelig hestehale (som "Hul i hovedet"-Sindy'en længere oppe!) På det første billede ses hun, som hun så ud, da jeg modtog hende. Håret var krøllet sammen i en elastik, og det var svært at antyde, hvorvidt hun var klippet. På billede 2 ses hun efter en hårvask. Håret ville IKKE lægge sig ned, og det bar også præg af, at være klippet forskellige steder. Den lange hestehale var heller ikke så lang, som den var oprindeligt. Så hun endte med at få en helt ny hårpragt, nye vipper og ny læbefarve.

Før

Efter


.

Hvis du vil læse om, hvordan jeg har renoveret dukkerne, kan det gøres på denne side: Tips & ideer til renovering af dukker

..

Tilbage til startsiden

.

.

Fotos, tekst & grafik © Hanne Skriver Olesen, 2009-15 // En del af www.sennah.dk